Menu

Fra formand Mads Nielsen: NYHEDSBREV september 2023

image
Mads Nielsen
16. september 2023 kl. 13:18

Kære SHI'er

Sæsonen er i gang og håbet er, at alle er "landet" godt med de respektive hold. 
I forbindelse med holdtilmeldingen, blev I bedt om vælge frivilligt arbejde. Jeg er bekendt med, at visse opfatter det provokerende. Vi er dog glade for alle de frivillige tilkendegivelser. Vi kan ikke drive SHI uden at der sker opbakning i form af frivillig hjælp - alt fra trænergerning, stå i cafeteria, hjælpe med bage kage, køre børn til kamp osv. osv.  - Øget kontingent kan IKKE erstatte frivillig hjælp. Vi mener at frivillig hjælp er udgangspunkt for at være medlem i SHI ✌️

Kæmpe tak til alle frivillige!

I starten af september indviede vi Det Blå Frirum. Nu er rammerne sat og sammen har vi skabt et endnu større anlæg, og bevæggrund for at kunne lege og dyrke motion sammen, både organiseret og spontant. 
 

Åbent Anlæg var i år fra 3 år til og med 2. klasse. Omkring 80 børn var tilmeldt og morede sig med håndbold, gymnastik og fodbold. 

I SHI arbejder vi pt. på bl.a. følgende:

- flytte vores ting i den gamle pavillon til det nye maskinhus

- planlægge mindre udvidelse med lager til cafeteria 

- Idegrundlag til udvidelse af multibane/legeplads 

- Opfriske udvendige arealer ved hovedindgang 

- klargøre SHI cup primo oktober

- organisere de sidste ting til Der Blå Frirum

- Genetablere sponsorudvalg 

skulle du sidde og have lyst til at arbejde lidt med sponsorarbejde, så endelig sig til. 
 

Sommerens store omdrejningspunkt var Dana Cup som gik rigtig godt. Udvalget havde arrangeret og forberedt sig godt. Tak for alles hjælp til at afholde. Overskud kender vi ikke helt endnu, men det bliver 6 cifret så altafgørende for SHI. 
 

Vi mangler pt. stadig 8 vagter til Tornby Cup, hvor vi via SHI's Venner hjælper på Højene Skole. Kan du undvære 4 timer så se opslag på SHIs facebook side. Vi tjener ca. 30.000 på 3 dage til fordel for ungdommen i SHI!!

 

Tak for alles hjælp, særlig tak til sæsonens trænere, ledere og bestyrelsesmedlemmer, for at give de muligheder der er i SHI. 
 

mvh Mads

Formand SHI

Luk