Menu

Fra formand Mads Nielsen: NYHEDSBREV februar 2024

image
07. februar 2024 kl. 17:09

Kære alle i og omkring SHI

Februar måned og vinteren har ikke sluppet sit tag. Heldigvis kan der dyrkes meget sport i hal og sal, hvor der er tryg på kedlerne. Det forhindrer dog ikke hverken fodboldspillerne eller Styrkeholdet i at træne udendørs. 

Indendørs var der forleden halfest i Højene. Tak til de mange frivillige, der alle hjalp til at 600 mennesker fik en dejlig aften med lækker mad, drikke og musik Særligt tak til kvinderne i festudvalget i SHIs Venner. 

Inden for kort tid påbegynder vi vagtpåsætningen til årets Dana Cup. Vi har holdt første planlægningsmøde og i år bliver igen med overnattende gæster. Vi har brug for 350 vagter i løbet af ugen. Har du endnu ikke prøvet at være frivillig under Dana Cup - eller i SHI i det hele taget - så mangler du oplevelsen af bl.a.; fællesskab, samvær, hygge, gøre en forskel og så være et fedt eksempel for dine børn i vores foreningsliv ️ så byd gerne ind og husk Dana Cup er afgørende indtægtskilde for alle SHIs afdelinger - IKKE kun fodbold. 

Inden længe kan vi også glæde os til de mange opvisninger starter i gymnastik, selvfølgelig med vores eget højdepunkt; SHI opvisningen søndag den 24. marts i Vendia Hallen ‍

Foråret betyder også udvendige opgaver. Her har vi kæmpe gavn af vores Fredagshold ️ Der planlægges eksempelvis at vi ved hovedgangen fjerner buskads til fordel for fliser og ekstra cykelparkering. Vi vil også i 2024 have flyttet de sidste ting ud af den gamle pavillon, så den kan fjernes. Det tidligere kridtrum, som nu er flyttet i maskinhuset, skal laves om til lager til cafeteria. Derudover er der almindelige vedligeholdsopgaver, banepleje og meget mere. Fredagsholdet er uundværligt. Skulle du derude have lyst eller kende en far/svigerfar/bedstefar‍(ps: kvinder er OGSÅ meget velkomne) så send dem ned i SHI fredag fra kl. 7:00. Den primære opgave er at hygge sig, få kaffe og rundstykke og i det omgang man så kan hjælpe et par timer er bare et plus. Jesper Bangsgaard er primus motor og kan kontaktes på 28797651. 

I 2024 arbejder vi desuden fortsat på at skrabe midler sammen til at udbygge og forbedre vores legeplads Det kræver kommunalt tilskud og/eller mange fonde og sponsorater. Vi er igang med ansøgningsproces, fondsansøgninger og tilbudsjagt. Målet er hver dag at gøre SHIs sjovere, bedre og federe end det var i går, både på aktiviteter, elementer, frivillige og sportsgrene.

Og netop på sidstnævnte kan vi nu snart præsentere vores nye udvalg - Padel udvalget Deres fokus bliver at udvikle en evt. kontingentmodel for padel i SHI samt generelt være med til at skabe noget liv omkring padelbanerne. Husk padel kan spilles hele året når bare påklædningen er tilpas

Jeg vil slutte af med at sige tak til alle frivillige i og omkring SHI, SHIs Venner og Det Blå Frirum. Uden jer lykkedes det ikke at nå seneste nye højdepunkt i SHI = 1500 unikke udøvere af sport i SHI > det er helt vildt   1️⃣5️⃣0️⃣0️⃣

Med venlig hilsen 

 

Mads

Formand SHI 

40619490

Luk