Menu

Årsberetning fra SHI Løb 2018

image
Ivan Jepsen
26. marts 2019 kl. 20:23

Løbe året 2018

 

Da jeg for nogle år siden stod her som repræsentant for en ny startet løbeklub, blev vi præsenteret som den lille ny i SHI.

Jeg vil mene at vi nu er nået til teenage alderen.(med det mener jeg...har i nogen side set når vi løber af sted?? Det går stærkt😀

Vi har bidt os fast og har nu en flok på 15-20 medlemmer, der uge efter uge slider på byens stier op fortove.

Løbere der hver især kommer med forslag til ruter og steder vi skal løbe hen. Det resulterede i at vi i 2018 var i McDonald runinn, Højene bager runinn, Pizza Bella runinn, Sunset runinn og Burger King runinn

I 2018 deltog vi i mange forskellige løb. Vi havde løbere med i Royalrun, løb igennem Limfjordstunellen hvor der blev løbet halvmaraton og 10 km. Vi havde løbere til Coast to Coast og mange andre løb.

 

2018 blev året hvor vi også kom ud i verdenen, og vist os frem. Vi havde en løber på toppen af kilimanjaro 5895 M/oh Afrikas højeste bjerg, og tro det eller lad vær, så havde vi faktisk også en på toppen af Toubkal 4167 M/oh Nord Afrikas højeste bjerg.

Så havde vi en løber der nåede at løbe 1500 km i løbet af 2018.

 

Til nytår afholdt vi traditionen tro nytårsløb. Vi var ialt 55 deltager, der hyggede os med løb, konkurrencer og forsynede os i depotet,hvor der var lidt godt til ganen.

Jeg vil gerne takke for at der hvert år er så mange der deltager, støtter op om arrangementet. Tak til Netto, Supervin og Højene Bageri for støtte til depotet.

 

Til slut vil jeg gerne sige at vi løber Onsdag kl 18.30 og Søndag kl 10.00, og vil gerne have flere med.

SHI løb er et løbe fællesskab hvor der er plads til alle.

 

Ser frem til løbsåret 2019

Vi ses på stierne.

Luk