Den blå tråd
Den blå tråd er udarbejdet af SHI’s fodboldudvalg med det formål at synliggøre hvilke værdier børne- og ungdomsfodbolden i SHI skal foregå under.
Det er vigtigt for fodboldudvalget at fastslå at SHI er en breddeklub, hvor der skal være plads til alle. Det er derfor vigtigt at alle trænere og ledere i fodboldafdelingen kender og respekterer det værdigrundlag og de retningslinjer der står i Den blå tråd.
Formålet med ungdomsfodbold i SHI er:
- At give alle mulighed for at spille fodbold, således at de udfordres på det niveau, der passer til den enkelte spillers alder, talent og indstilling.
- At alle medlemmer efterlever ungdomsafdelingens værdigrundlag.
- At alle medlemmer får gode sportslige og sociale oplevelser uanset niveau.
- At der laves holddeling, som tager udgangspunkt i de enkelte spilleres niveau, således alle spillere får sportslige udfordringer. Der tilmeldes hold som passer til DBU’s turneringsstruktur. Dette gælder også privatturneringer.
- Vi vil arbejde for, at SHI fortsat er en klub, hvor det sociale samvær er i højsæde. Klubben skal være et trygt miljø, fyldt med gode oplevelser og plads til alle.
Målsætninger:
- At der arbejdes for, at der til enhver tid er tilstrækkeligt med velkvalificerede, positive, inspirerende og veluddannede trænere og ledere til rådighed i klubben. - At fremstå som en aktiv, kvalitetsbevidst og moderne ungdomsafdeling.
- At give medlemmerne mulighed for, under velorganiserede og trygge rammer, at dyrke fodbold på forskellige niveauer. - At tilstræbe, at det sportslige niveau til enhver tid bliver bestemt af de enkelte årganges sammensætning samt spillernes individuelle behov.
- At spillerne føres gennem ungdomsrækkerne – U5 til U19 – således at der sker en så harmonisk udvikling som muligt, og som betyder, at det er naturligt at fortsætte i seniorafdelingen.
- At fastholde og udvikle den gode klubånd og det sociale liv i klubben.
- Vi vil være en rummelig klub, hvor der er plads til forskellighed. Der skal i SHI være plads til både seriøsitet og hygge. Klubben skal således kunne tilbyde fodbold på forskellige niveauer.
- I SHI lægges der vægt på den enkelte spillers glæde og selvværd frem for resultatet. I SHI ønsker vi, at lære spillerne, at fodbold er en holdsport, og alle har en værdi i en større sammenhæng, nemlig hele holdets udvikling.
SHI’s ungdomsfodbolds værdigrundlag:
- Fodbold for alle
- Respekt
- Udvikling
Niveauinddeling i forbindelse med stævne- og turneringskampe:
I SHI har vi som mål at være en fodboldklub, hvor alle kan spille fodbold uanset deres sportslige niveau. Samtidigt skal alle spillere have den sportslige udfordring, der er passende til netop deres niveau.
DBU har i hæftet ”DBU's Børnesyn 2020" beskrevet den nye måde at tænke og spille børne- og ungdomsfodbold på. Vi har i SHI derfor bestemt følgende principper for børne- og ungdomsfodbold i SHI.
Link til DBU's Børnesyn:
Microsoft Word - DBU's Børnesyn 2020.docx
Link til SHI Fodbolds Børnepolitik:
SHI Fodbold - Børnepolitik
Børnefodbold:
U5 - U7
- Alle træner sammen i årgangen.
- Ingen niveauopdeling til DBU-kampe.
- Ingen niveauopdeling til Cups’.
- Træning og kamp skal foregå på børnenes præmisser.
U8
- Der kan være begyndende niveauopdeling efter 25-50-25 modellen til træning, men alle træner samtidigt og der startes og sluttes sammen.
- Niveauopdeling i DBU-kampe, men SHI anbefaler, så vidt muligt, lige inddeling af hold og så tilmelding i række der passer hertil.
- Niveauopdeling til Cups’, men SHI anbefaler, så vidt muligt, lige inddeling af hold og så tilmelding i række der passer hertil.
- Træning og kamp skal foregå på børnenes præmisser.
U9

U10-11
- Her vil det være naturligt at inddele børnene efter deres udviklingstrin.
- En fleksibel niveaudeling, stadig med fokus på 25-50-25 princippet.
- Ingen selektion.
- Alle træner samtidigt og der startes og sluttes sammen.
- Træning og kamp skal foregå på børnenes præmisser.
U12
- Her vil det være naturligt at inddele børnene efter deres udviklingstrin.
- En fleksibel niveaudeling, stadig med fokus på 25-50-25 princippet.
- Her kan en selektering påbegyndes, men det er ikke et krav.
- Alle træner samtidigt og der startes og sluttes sammen.
- Træning og kamp skal foregå på børnenes præmisser.
Ungdomsfodbold:
U13-U15
- Her vil det være naturligt at inddele børnene efter deres udviklingstrin.
- Der niveauinddeles til kamp efter de niveauer, som de enkelte turneringer udbyder.
U16-U19
- Her vil det være naturligt at inddele efter deres udviklingstrin.
- Der niveauinddeles til kamp efter de niveauer, som de enkelte turneringer udbyder.