Menu

Spar Nord Fonden giver bord-/bænkesæt til SHI

image
11. oktober 2017 kl. 16:39

En donation på kr 45.000 fra Spar Nord Fonden har gjort det muligt for foreningen at indkøbe 5 bord-/bænkesæt, lavet af lameller af genbrugsplast og med varmgalvaniseret stel. Bord-/bænkesættene indgår som en del af foreningens udeområde ved foreningens anlæg med mulighed for afslapning under stævner, kampe, Dana Cup m.m., og blev flittigt brugt søndag under afvikling af SHI Cup med deltagelse af mere end 100 hold.

 

De kr 45.000 blev søndag den 8. oktober i forbindelse med afvikling af SHI Cup overrakt til foreningen af Morten Kjær fra Spar Nords lokale bankråd i Hjørring.

 

På billedet ses fra venstre Leif Højmark Pedersen, formand SHI Sponsorudvalg, Frønse, Morten Kjær fra bankrådet i Hjørring, Peter Poulsen, SHI Sponsorudvalg samt Henrik Mogensen, formand for SHI.

Luk