Menu

Corona-retningslinjer for SHI

image
Ulla Bangsgaard
11. maj 2020 kl. 20:36

Følgende retningslinjer gælder for alle aktiviteter i SHI. Vi håber I alle vil hjælpe os med at overholde dem.

Generelle retningslinjer:

  • SHI følger de til enhver tid gældende retningslinjer fra myndighederne
  • Retningslinjer beskrevet af DBU, JHF, DIF, DGI osv. skal følges
  • Antallet af personer på SHI’s anlæg skal begrænses mest muligt
  • Træning i SHI er kun for SHI’s medlemmer og der må ikke arrangeres træning/kampe med andre klubber/foreninger førend det er tilladt
  • Afdelingsrelaterede forespørgsler håndteres i de enkelte udvalg mens forespørgsler, der berører SHI generelt håndteres i hovedbestyrelsen

Retningslinjer ved Corona-smitte:

  • Spillere eller trænere må ikke møde til træning, hvis man har symptomer på Covid19-sygdommen eller bor sammen med eller har været i kontakt med en person, som er testet positiv.
  • Hvis en spiller eller træner bliver konstateret smittet følges myndighedernes retningslinjer
  • Ved smitte gives der besked til afdelingsudvalget samt trænere og spillere i den berørte årgang – afdelingsudvalget/hovedbestyrelsen vurderer om andre årgange/afdelinger skal informeres.
  • Gruppen som den smittede har været sammen med indenfor den sidste uge holder 7 dages pause fra træningen i SHI – kan starte igen efter 7 dage, hvis man ikke har symptomer

Retningslinjer på SHI's anlæg:

  • Der skal være en Corona-ansvarlig på anlægget, når der er træning – skal svare på tvivlsspørgsmål samt sikre, at retningslinjerne overholdes – vedkommende vil såvidt muligt bruge en gul vest.
  • Alle omklædningsrum er lukket
  • Toiletter er åbne men brugen skal begrænses mest muligt
  • Alle udendørs vandhaner skal være lukkede
  • Max. én person ad gangen i boldrum/rekvisitrum
  • Ved brug af boldpumpe skal der afsprittes før og efter brug (alternativt skal engangshandsker benyttes)
  • Dørhåndtag til boldrum/rekvisitrum m.m. skal rengøres hver dag ved træningsstart og afslutning af træning
  • Håndsprit forefindes i SHI til trænernes brug i boldrum m.m.

Retningslinjer for træning:

  • Spillerne møder omklædt til træning og der kan ikke bades/klædes om efter træning
  • Spillerne møder til tiden (ikke før) og tidligst 10 minutter før og skal så vidt muligt gå direkte til træningsbanen.
  • Spillerne ankommer/forlader træningen alene – ingen forsamlinger/grupper
  • Spillerne skal selv medbringe håndsprit samt egen drikkedunk med vand
  • Alle spillere og trænere spritter hænderne af før og efter træningen
  • Ingen tilskuere til træningen
  • Afsætning/afhentning af spillere foregår på hallens parkeringsplads – husk afstandskrav og bliv så vidt muligt i bilerne
  • Træningstider for de forskellige årgange skal ligge forskudt så forsamlinger undgås
  • Det tilstræbes at den enkelte årgang træner på samme fysiske sted på anlægget hver gang
  • Den enkelte årgang træner på samme tid, men skal overholde forsamlingskravet på max. 10 personer (spillere og trænere) – spillere og trænere opdeles i mindre grupper.
  • Der udpeges en person på hver årgang, der registrerer, hvem der har deltaget i de enkelte træningsgrupper for hver træningsdag
  • DBU’s coronaregler følges mht. træning uden kontakt, træning i grupper samt gruppesammensætning
  • Bolde og rekvisitter holdes adskilte til de enkelte årgange – skal rengøres efter hver træning
  • Der benyttes ikke overtrækstrøjer
  • Flytning af mål og brug af andre rekvisitter skal begrænses mest muligt og skal kun foretages af træneren – afspritning før og efter flytning/brug

Kommunikation:

  • Generelle forhold for SHI kommunikeres på hjemmesiden, i mails via Conventus (fodbold) samt på Facebook.
  • Der afholdes ingen forældremøder/ spillermøder, førend forsamlingsforbuddet på max. 10 personer øges. Alternativt kan afholdes virtuelle møder
  • De enkelte årgange/afdelinger kommunikerer via mails, SMS, kampklar eller Facebook

Hovedbestyrelsen i SHI

Luk