Dana Cup vagt i SHI - du kan tilmelde dig nu
Nu kan du tilmelde dig en vagt under Dana Cup i uge 30. Der er brug for vagter lørdagen før og lørdagen efter Dana Cup til opsætning samt nedtagning/oprydning af boder m.m. Derudover skal der også bruges vagter i madteltet, slikvognen, pølsevognen og øl-/grillvognen.
Vagterne er på 3-6 timer og du er garanteret hyggeligt samvær med de andre vagter, og du hjælper derved din klub.
Alle der spiller med i Dana Cup 2020 skal have en forælder/anden person, der tager en vagt i SHI under Dana cup. I år vil der derfor blive registreret, hvilke(n) spiller(e) din vagt tages for. Som udgangspunkt er det fodbold- og håndboldafdelingerne i SHI, der skal bemande vagterne, men personer fra de øvrige afdelinger er selvfølgelig også velkommen til at tage vagter. Regler for fodbold- og håndboldspillere i SHI er beskrevet herunder:
Fodbold:
- Alle der skal spille fodbold for SHI til Dana Cup, skal for at være spilleberettiget have en forælder eller anden (mindst 18 år), der tager en vagt i SHI.
- En spiller, der har en forælder, der er træner eller udvalgsmedlem i SHI, er spilleberettiget – også selvom det er for et andet hold eller i anden afdeling og dette hold ikke deltager i Dana Cup. Alle trænerens/udvalgsmedlemmets børn er spilleberettiget til Dana Cup.
- Træneren for det enkelte hold i SHI kan ”reservere” skraldevagter til de spillere, hvis forældre af en eller anden grund ikke har mulighed for at tage en vagt i SHI (arbejde, helbredsmæssige forhold eller andet). Dette besluttes internt i den enkelte årgang. I tilfælde af tvivl kan fodboldudvalget kontaktes.
- Træneren for det enkelte hold i SHI kan i samråd med fodboldudvalget beslutte, at en spiller er spilleberettiget selvom, der ikke tages en vagt i SHI.
Håndbold:
- Alle håndboldspillere i SHI skal som udgangspunkt have en forælder eller anden person, der tager en vagt i SHI. Dette kan dog fraviges, hvis mindst et af nedenstående forhold er opfyldt (pkt. 2-4)
- En håndboldspiller, der har en forælder, der er træner/udvalgsmedlem i SHI, behøver ikke tage en vagt i SHI.
- Hvis håndboldspilleren også spiller fodbold og skal spille for SHI under Dana Cup så gælder reglerne som beskrevet under fodbold og der skal kun tages én vagt
- Hvis håndboldspilleren også spiller fodbold og skal spille for en anden klub under Dana cup kan håndboldtræneren i samråd med håndboldudvalget beslutte at denne spiller ikke skal tage en vagt i SHI.
Tilmeldingsproceduren er beskrevet på SHI's hjemmeside - følg dette link: http://www.shi-sport.dk/klub-info/dana-cup/tilmelding-til-dana-cup-vagter/
På ovenstående link kan de ledige vagter også ses.
Tilmeldingen skal sendes til: ulla.bangsgaard@mail.dk - husk at angive navn, adresse, mobilnr., mailadresse, den vagt du ønsker samt hvilke spiller(e) du tager vagt for.