Menu

Udmelding på nye Corona restriktioner (24/10-2020)

image
24. oktober 2020 kl. 17:13

I går aftes den 23/10-20 gik vores statsminister igen på skærmen og indførte nye restriktioner. Dette får igen betydning for os alle, også for jer der dyrker sport, træner og færdes i og omkring SHI. Derfor denne udmelding fra Hovedbestyrelsen i SHI.

Som jeg håber I har forståelse for, så betyder Corona´en, at vi står overfor en stor omskiftelighed. Udmeldingen i dag kan blive afløst af en ny i morgen, for at vi hele tiden kan leve op til de offentlige myndigheders anbefalinger. Desuden bedes I også have forståelse for vores trænere og ledere, der alle yder en ekstraordinær  stor indsats i denne Coronatid, som ligger udover deres normale store frivillige arbejde, der fylder meget af deres hverdag. Derfor også fra Hovedbestyrelsen en stor tak til alle vores frivillige i SHI, TAK.

Tilbage til restriktionerne som betyder at vi fra mandag den 26/10-20 i SHI:

- Fortsætter sport som hidtil for alle udøvere under 21 år
- Sport for alle over 21 år stopper (vi søger løsninger hvis muligt - udmeldes af underudvalg)
- Max 10 voksne (inkl. trænere) i hallen, udover unge udøvere (vi anbefaler så få voksne som muligt)
- Brug af mundbind før voksne træder ind i hallen, gang, cafeteria mv. Vi anbefaler, at man afleverer/afhenter sine børn i videst mulige omfang ved yderdøren (med hjælp fra trænerne)
- Forsamlingsforbud på 10 personer gælder i gangareal, hvorfor forældre IKKE skal opholde sig i hallen, hvis det medfører, at forsamlingsforbuddet overskrides !
- I videst mulige omfang anbefales, at omklædning og bad foretages  hjemme

Jeg ved at ovenstående ikke gør det hele nemmere. Det kan medføre forvirring og spørgsmål, som vi må tage løbende. Budskabet er, at vi alle hjælpes ad med at efterleve disse krav for at sikre, at vi kan blive ved med at holde åbent i samfundet og i SHI.

Restriktionerne medfører, at enkelte hold ikke får mulighed for at træne. I får besked direkte fra under-udvalgene i henholdsvis fodbold, håndbold og gymnastik. Vi kender ikke den endelige tidshorisont på nuværende restriktioner (og dermed heller ikke  nedlukningen for disse enkelte hold). Hovedbestyrelsen håber på opbakning fra alle vores interessenter - og udøvere, også økonomisk. En varig nedlukning betyder, at vi vælger at se på konsekvenserne for de ramte udøvere, men at vi udsætter dette til foråret 2021, hvor vi kender de præcise konsekvenser. Herefter vil der komme en udmelding.

Vi er glade for at vi fortsat kan tilbyde sport for de fleste og håber, at vi sammen kan nå i mål, så vi kommer på den anden side af denne pandemi. God weekend til alle.

På vegne af Hovedbestyrelsen

Mads (tlf. 40619490)

Luk