Menu

Åbent Anlæg i SHI – søndag den 15. august 2021

image
Ulla Bangsgaard
14. juni 2021 kl. 17:15

SHI vil gerne invitere alle børn til ”Åbent Anlæg i SHI” søndag den 15. august 2021. Det vil på to timer være muligt at prøve håndbold, gymnastik og fodbold samt en afsluttende station med hoppeborg, præmieoverrækkelse m.m.

Arrangementet er for skoleårgangene 0. – 5. klasse for skoleåret 21/22. De enkelte årgange starter forskudt af hinanden for at sikre bedst muligt afstand samt et begrænset antal deltagere ad gangen. Alle er velkommen og man behøver ikke være medlem i SHI for at deltage. Vi håber rigtig mange børn har lyst til at deltage og prøve de forskellige idrætsgrene.

Efter 1,5 times god motion vil SHI gerne præmiere alle deltagerne med et diplom og medalje m.m. Deltagelse er gratis, men da SHI skal have et overblik over de deltagende børn, bedes man forhåndstilmelde sig via Conventus på dette link – husk rigtig skoleårgang til det kommende skoleår:

http://www.shi-sport.dk/betaling/tilmelding-til-aabent-anlaeg-15-august/

De mindste starter først og så kommer de efterfølgende årgange med 45 minutters intervaller.

Mødetider:

  • 0. klasse: kl. 9.15
  • 1. klasse: kl. 10.00
  • 2. klasse: kl. 10.45
  • 3. klasse: kl. 11.30
  • 4. klasse: kl. 12.15
  • 5. klasse: kl. 13.00

SHI henstiller til at alle gældende Corona regler overholdes, samt at alle så vidt muligt undlader at tage bilen denne dag, da noget af parkeringspladsen vil blive inddraget i arrangementet. SHI tager forbehold for evt. ændringer i forbindelse med Corona-situationen til august. Dette vil blive meldt ud i starten af august måned.

Fra kl. 10 – 12 vil der denne dag også være indvielse af de nye omklædningsrum i SHI. Dette vil blive annonceret i et andet opslag.

Evt. spørgsmål kan sendes til Mads Nielsen man@sparv.dk  eller Ulla Bangsgaard ulla.bangsgaard@mail.dk

Luk