Menu

SHI opretter et cafeteria-udvalg

image
Ulla Bangsgaard
09. december 2021 kl. 19:17

SHI overtog i august måned cafeteriet, og det er besluttet at nedsætte et cafeteria-udvalg, der skal tage sig af den daglige drift. Til dette udvalg søger SHI interesserede personer, der har lyst til at være en del af dette frivillige arbejde i SHI i forbindelse med driften af cafeteriet og dermed være med til at sikre det sociale samlingssted, som SHI gerne vil have, at cafeteriet er.

Det forventes at udvalget mødes 2-3 gange om året. Her i opstarten vil opgaverne være at kigge ind i bemandingsmodeller/planer, sortiment i cafeteriet, vedligehold og rengøring samt håndtering af større arrangementer som Dana Cup, Åbent Anlæg, SHI Cup samt andre emner, som udvalgsmedlemmerne mener er vigtige.

Hvis du gerne vil være en del af dette udvalg så send en mail til Ulla på ulla.bangsgaard@mail.dk og du vil blive kontaktet for deltagelse i opstartsmødet hurtigst muligt.

Luk