Søndag den 15. august: Indvielse af omklædningsrum og Åbent Anlæg
I søndags den 15/8 var der godt med liv på SHIs anlæg i Højene.
Dels afholdte Hjørring Kommune Åbent Hus, med indvielse af 6 nyopførte omklædningsrum. Disse har været hårdt tiltrængt igennem flere år, og nu endelig med politisk opbakning lykkedes det kommunen af finde midlerne til tilbygningen. Bjarne Mølgaard fra Venstre holdte tale på vegne af byrådet, hvor han ønskede SHI tillykke med de nye faciliteter. Bjarne Mølgaard har igennem flere år været en stor fortaler for bedre faciliteter i Højene. Efterfølgende talte SHI formand, Mads Nielsen, hvor han takkede Kommunen for de nye omklædningsrum samt også for samarbejdet med Hjørring Hallerne.
Resten af dagen afholdte SHI et stort Åbent Anlæg, hvor alle børn i klassetrin 0. til 5. var inviteret til at prøve sportsgrenene fodbold, håndbold og gymnastik arrangeret af SHIs engagerede trænere og ledere. Afslutningsvis blev hver deltager tildelt taske, diplom og medaljer. 115 børn var tilmeldt og de kunne sammen med forældre og søskende deltage i en hyggelig dag på anlægget med grafisk hotdogs, øl og sodavand til alle samt hoppeborge, lege og oppustelig fodboldbane.