U17 pigerne til Jysk/Fyns Mesterskaber i Futsal
SHI’s U17 piger deltog i weekenden i Jysk/Fynske Mesterskaber i Futsal i Idrætscenter Vendsyssel i Vraa.
Pigerne havde ikke kvalificeret sig til mesterskaberne, men blev inviteret med af DBU, da et af de hold som var kvalificeret ikke
havde mulighed for at være med denne weekend.
Vi vidste at det ville blive meget svært, men vore piger var klar til at tage kampen op mod de mange dygtige hold som vi skulle møde.
Vi skulle spille 3 puljekampe om lørdagen og 3 puljekampe om søndagen.
Lørdagens kampe gav to sejre og kun et nederlag og nu skulle pigerne ”bare” vinde den ene af søndages tre kampe for at være klar til at spille semifinale.
Allerede i søndagens første kamp spillede vi os i den ene semifinale, da Fortuna blev slået med 3-0.
De næste to kampe blev tabt.
Bl.a tabte vi til Lyseng fra Århus som stillede med 5 (fem) spillere som er på det danske U16 landshold.
Alligevel lavede vi en rigtig god kamp mod dem, og tabte kun med 3-0.
Men vi var nu klar til at møde OB i kampen om at spille os i finalen.
OB var dog alligevel en for stor mundfuld, da vi tabte denne semifinale med 3-0.
På OB’s hold er der to spillere på det danske U16 landshold. Det siger lidt om det niveau som vi var oppe imod i weekenden.
Semifinalen stod mod Aalborg Futsal Klub.
Vi vidste, at vi havde en god chance mod dem, selvom disse piger er specialister i Futsal.
Vi havde 2 skud på stangen og en stor chance mere uden at vi tillod vores modstander at komme til egentlige chancer, men kampen endte med 0-0.
Aalborg Futsal Klub fik overrakt bronche medaljerne på reglen om, at det hold som var øverst placeret i gruppespillet ville få medaljerne i
tilfælde af uafgjort.
Det var nogle meget trætte piger som søndag aften rejste hjem efter 8 hårde kampe og en meget stor oplevelse rigere.