Nyt fodboldudvalg på plads i Skibsby Højene IF
Skibsby Højene IF har efter generalforsamlingen tirsdag aften fået sammensat et nyt og historisk stort fodboldudvalg, som skal være med til at udvikle klubben i de kommende år.
Efter tirsdagens generalforsamling er det nye fodboldudvalg i Skibsby Højene IF nu officielt på plads – og det er historisk stort.
Aldrig før har klubben haft et så omfattende udvalg, hvilket betyder endnu flere kræfter til at udvikle og styrke fodbolden i hele foreningen. Det nye udvalg vil arbejde målrettet på at løfte niveauet på tværs af både ungdom og senior – for både drenge, piger, herrer og damer.
Samtidig betyder den nye struktur, at det tidligere seniorudvalg nu er nedlagt, da alle medlemmer fremover indgår som en del af det samlede fodboldudvalg.
Følgende personer udgør det nye udvalg:
- Jes Skovbjerg – Formand (genvalgt)
- Rikke Maria Kjeldsen Bundgaard – Kasserer (nyvalgt)
- Claus Pedersen (genvalgt)
- Emil Skovbjerg (nyvalgt)
- Lasse Bøye (nyvalgt)
- Malthe Winther Sørensen (nyvalgt)
- Malene Buhl (nyvalgt)
- Micky Malling (nyvalgt)
- Monica Lodberg (Nyvalgt)
- Nicolai Lynggaard (nyvalgt)
- Mikkel Bøye (nyvalgt)
- Rasmus Toft (genvalgt)
- Peter Winther Sørensen (genvalgt)
Ligesom resten af klubben ønsker vi også at sende en kæmpe tak til Verner Hansen, som har valgt at stoppe sit arbejde som kasserer i fodboldudvalget. Hans indsats gennem tiden har været uvurderlig for klubben.
Med det nye, stærke fodboldudvalg ser Skibsby Højene IF frem til en spændende fremtid med fokus på udvikling, fællesskab og endnu bedre fodbold for alle i klubben.