Menu

Skal du med til Gymnaestrada?

image
09. juni 2018 kl. 16:46

SHI Gymnastik har sammen med 15 andre gymnastik og- idrætsforeninger meldt et hold til Gymnaestrada 2019, og det lykkedes at få holdet gennem nåleøjet. 

Nedenfor fremgår det informationsbrev, som er alle de inddragede foreninger har modtaget. Informationerne, og billedet ovenfor, er skrevet/taget af Lotte Aagaard Kapel, som er tovholder.

 

God læsning

 

 

Skal du med til Gymnaestrada ?

Kom til åben/gratis træning på Aabybro Efterskole lørdag d. 16. juni kl. 9.30-12.00

Unik mulighed for unge gymnaster fra Nordjylland Nordjyllands Gymnaestradahold UP AND AWAY er af DGI/GYMDANMARK udvalgt til at deltage i den internationale Gymnastikfestival i Østrig sommeren 2019.

Gymnaestrada afholdes hvert 4. år og forventet deltager antal er ca. 25.000 fra hele verden. Efter planen kommer 30-60 af disse fra Nordjylland. For at komme med på holdet skal man være født i år 2000 eller tidligere, have lyst til at lave rytme eller springe og have lyst til en ”once in a lifetime” oplevelse, med rejse, gymnastik og fællesskab.

Instruktørerne for holdet er alle lokale der er kendt i den Nordjyske gymnastikverden; Oliver Malinovski, Jeppe Færgemand Bøgh, Mette Fonager og Anders Engelund.

Nordjyllands Gymnaestrada Hold – UP AND AWAY

At rejse er at leve, og det vil vi vise igennem vores gymnastik. Som med en rejse, hvor man bliver mødt med nye oplevelser og overraskelser uden stop, vil vores opvisning være fyldt med dans, spring, sving og redskaber i underlige former, som vil tage tilskueren og gymnasten ud på en forunderlig rejse.

Som en af de største DGI landsdele i Danmark kan vi hive gymnaster fra alle egne af Nordjylland, som alle har forskellige ideer, kompetencer og udtryk. Vi vil tage disse egenskaber og smelte dem sammen til et program, som viser det bedste af Nordjysk Gymnastik. Der vil være fokus på den gode grundgymnastik, de lækre dansebevægelser, de flotte og anderledes spring i de spændende springkoncepter.

Vi vil danne et hold der fokuserer på at fortælle en historie, med en rød tråd der spinder alt sammen. Et sammenhængende program som giver god gymnastikoplevelse for både gymnaster og publikum.

Følg holdet på facebook (Nordjyllands Gymnaestrada Hold – UP AND AWAY) og få flere informationer

Luk