Menu

Gratis sommerevent - Hit Fit Dance

image
17. juni 2019 kl. 16:47

Kender du nødvendigheden af “Working Nine to Five”, fordi lønkontoen viser, du er lidt af en “Material Girl”? 

Så er det nu, du skal tage en pause og læse videre. SHI Gymnastik gentager nemlig successen fra sidste år og inviterer til:

GRATIS Sommer Hit Fit Dance: Torsdag den 1. august klokken 18.30-19.30 i Højene Hallen, for alle fra 17 år og op.
Du får samtidig en forsmag på programmet til sæsonen 2019/2020.

Og du kan roligt tage naboen, veninden, din søster/datter eller for den sags skyld “Fru Sauterne” under armen, for alle kan være med, når først musikken spiller og “Vi Maler Byen Rød”. Det er nemlig sundt med et godt grin og masser af sved på panden siger “Doctor Jones”, og det har han jo helt ret i. 

Sidder du allerede nu og har forstået pointen, så drop dit “Poker Face” og skynd dig at klikke på nedenstående link for tilmelding. Vi har et begrænset antal pladser på gulvet, da alle gerne skal have en god oplevelse - og tilbuddet varer jo heller ikke “For Evigt”!

 

Tilmeld dig her

 

Hvad er Hit Fit Dance?
Hit Fit Dance er til dig, som elsker at træne og danse til alle de store musikhits tilbage fra 50’erne og frem til i dag. Men Hit Fit Dance er ikke bare en almindelig træningstime. Her er højt tempo fra start til slut, så pulsen kommer op, og vi forbrænder masser af kalorier. Koreografierne er forholdsvis simple, så alle hurtigt kan være med uanset alder og niveau.

Drop undskyldningerne – 6 gode grunde til at du skal med til Hit Fit Dance:

  • Hit Fit får pulsen op og er godt for dit kredsløb
  • Hit Fit stimulerer din mentale skarphed, fordi du skal fokusere på koordination og på at lære kroppen nye bevægelser
  • Hit Fit opbygger din balance samt hurtighed i forskellige typer bevægelser
  • Hit Fit giver din krop lyst til at bevæge sig til musik, og gør dig i godt humør
  • Hit Fit giver dig fuld power på træningsglæden
  • Hit Fit er en træningstime med god musik, hvor man glemmer tid og sted

 

 Vi håber på at se dig.

Luk