SHI-håndboldspiller bliver professionel
Tidligere SHI håndboldspiller har skrevet kontrakt med IFK Skövde i Sverige.
Nikolai Kaufmann har efter nogle succesfulde håndboldsæsoner som U17 og U19 spiller i Aalborg Håndbold skrevet kontrakt med IFK Skövde, der til daglig spiller i den svenske håndboldliga.
Inden Nikolai skiftede til Aalborg Håndbold var han en del af et godt spillende SH U15 hold, og derfor har kontraktunderskrivelsen med Skövde udløst uddannelseskompensation til SHI. Dette er selvfølgelig fint, men i håndboldafdelingen glæder vi os meget mere til at følge Nikolai i fremtiden.
Herfra skal lyde et stort tillykke til Nikolai med kontrakten i det svenske.